Justitsminister Peter Hummelgaard har i Politiken lørdag den 2. november 2024 et indlæg vedrørende misforståelser og myter om fængselsaftalen med Kosovo.
Kritikken retter sig mod to navngivne politikere og forskellige unavngivne organisationer.
Justitsministeren fremhæver i indlægget “Jeg forstår i sagens natur godt, at et projekt af denne karakter kan afføde både spørgsmål og kritik, og jeg lytter til det hele. Jeg vil blot opfordre til, at vi tager debatten på et oplyst grundlag”.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater FAU er ganske enige i, at debatten skal ske på et oplyst grundlag. Men hvordan får vi dette oplyste grundlag.
FAU har den 25. juli 2024 sendt brev til Justitsministeren og anmodet om svar på en række spørgsmål. Da Justitsministeren ikke havde svaret, rykkede FAU igen den 9. oktober 2024 og anmodede samtidigt om et møde.
I begge breve stillede vi en række spørgsmål, som vi gerne ville have svar på så debatten ville så kunne komme op på et oplyst grundlag.
FAU ønsker svar bl.a. på
Retsgrundlaget,
Hvis der sker krænkelser i fængslet i Kosovo, hvad enten det er en af de indsatte, eller det er fængselsbetjenten, der foretager denne .Hvilket lands retssystem skal da anvendes ?
I Justitsministeriets pressemeddelelse af 25. september 2024 fremhæves bl.a. “hvis en indsat begår kriminalitet i fængslet i Kosovo, vil vedkommende blive strafferetligt forfulgt i Kosovo og vil ved en fældende dom herefter skulle afsone i Kosovo”. Men dette synes ikke at passe, det som ministeren skriver i indlægget Politikken , “det centrale er, at aftalen med Kosovo skrues sådan sammen, at danske retsregler gælder for afsoning i fængslet”.
Vi stillede også spørgsmål om, at hvis en fængselsbetjent begår overgreb på en indsat, hvad er retsgrundlaget så.
Advokat og familiekontakt
Ofte sker der prøveløsladelse for indsatte efter 1/2 eller 2/3 af den pådømte tid.
Hvorledes skal der forholdes med de indsatte i Kosovo.?
Hvordan får klienterne kontakt til deres danske advokater.?
Efter endt afsoning vil en del af de indsatte skulle have deres sag på ny behandlet i Flygtningenævnet .Hvorledes skal dette foregå.?
Hvorledes skal de indsatte få besøg af ægtefælle og børn.?
Disse og en lang række andre spørgsmål har vi stillet ministeren i breve, og håber at vi snart får svar på det.
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
I indlægget understreger Justitsministeren, at flere har kritiseret, at Danmark har indgået en aftale med et land, der ikke har underskrevet Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Hertil svarer ministeren “Jeg synes, at det er enøjet at bruge det som argument imod at vi kan indgå et gensidigt fordelagtigt partnerskab med Kosovo. Virkeligheden er nemlig, at Kosovo har taget en række skridt for at skabe en retlig ramme for beskyttelse af menneskerettigheder”.
FAU vil understrege, at vi fortsat er dybt bekymrede for aftaler med lande, der ikke har tilsluttet sig Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Denne er rammen for en fair, rimelig og oplyst retssag samt giver de tiltalte, senere dømte retssikkerheds garantier. Disse findes ikke, når man indgår aftaler med lande, der ikke har underskrevet Den Europæiske Menneskerettigheds-konvention og derfor heller ikke er underlagt de konventioner, der er vedtaget af i det regi.
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, FAU, ser frem til at få afklaret spørgsmålene, men allerhelst med et ønsket møde med ministeren.
Med venlig hilsen
På vegne Foreningen af Udlændingeretsadvokater
Jytte Lindgård
Formand